Genoptræning
Genoptræning betragtes som den der kommer efter en skade i bevægeapparatet eller som den periode der ligger før eller efter en operation. Genoptræningen kan f.eks. dreje sig om områder som knæ, hofter, fødder, skuldre, ryg, arme m.m. Under et genoptræningsforløb vil man forsøge at gøre muskler, sener, knogler og ligamenter stærkere i det specifikke område og dermed forbygge en gentagelse af skaden.
Ved en Genoptræning uden operation dvs. en alm. skade, vil der være fokus på at opnå samme funktionsniveau som tidligere.
Ved Genoptræning i forbindelse med operation vil genoptræningen rette sig mod at opnå samme funktionsniveau som tidligere eller mod at opnå det bedst mulige funktionsniveau. Før en operation vil det altid være en fordel at træne muskulaturen omkring leddet hvor operationen skal finde sted. Dermed har man en langt større mulighed for en succesfuld og hurtigere tilbagevenden og med et reduceret smerteniveau.
Genoptræningen kan også gælde for overvægtige, gravide eller personer der blot ønsker et bedre funktionsniveau. Vi har tilknyttet et stort træningscenter hvor vi kan håndterer alle former for genoptræning uanset om det skal være specifikt eller blot alm. træning.

Copyright © [2021] | Nibe Fysioterapi & Fitness [lth]